lørdag den 21. maj 2016

aftensmad over bål


Det er nu skønt med en lørdag hjemme med børnene der leger i haven. Så jeg fik lige tid til at ordne lidt i haven og plante lidt blomster, bla. sommerfugllavendel. Drengene elsker når vi laver mad over bål. Så i dag stod aftensmaden på grove snobrød og grillet kyllingfilet med hjemmelavet marinade. Desserten stod på pandekager med kanelsukker.


Opskrift på snobrød:

6 dl mælk
100 g smør
75 g gær
4 æg
2 tsk salt
250 g grahamsmel
750 g mel

Det var en stor potion. Der var rigeligt til os så jeg brugte resten til at bage et par boller. en halv portion er nok til en anden gang.



Fremgangsmåde:
Smelt smørret i en gryde. Kom mælken i og varm op til 37 grader. Opløs gæren heri. Kom blandingen i en røremaskine og bland resten af ingredienserne i. Kom kun lidt mel i af gangen.
Ælt dejen godt. Kom en lille klat olie i en skål. Vend dejen i olien og dæk til med film. Dejen skal hæve i 1 time.  Her efter er dejen klar til brug.






Opskriften på pandekager må komme en anden dag.

fredag den 20. maj 2016

Syrensaft



Så er det vidst blevet på tide at få gang i min blog igen. 
Nu hvor jeg holder et års orlov fra job og går hjemme og passer to dejlige drenge,
så er der lidt overskud til at bage og være kreativ igen. Det vil jeg gerne med jer til inspiration.
Denne gang blev det til syren saft.

Opskrift på syrensaft

3 citroner
40 klaser syrenblomster
1,8 kg sukker
60 g citronsyre
2½ l kogende vand
¼ tsk Atamon

Fremgangsmåde

  1. Vask citronerne grundigt, og skær dem i skiver.
  2. Læg blomsterne i en stålskål sammen med sukker, citronsyre og citronskiverne. Hæld det kogende vand over, og rør et par gange i det så sukkeret bliver opløst.
  3. Bland Atamon i lidt af den varme syrensaft, og tilsæt det til blandingen. Hvis du ikke skal opbevare saften i længere tid, kan du sagtens droppe Atamon.
  4. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad den stå på køl i 3 dage. Si saften, og hæld den på rene, skoldede flasker. Opbevar saften i køleskabet.